At give hunden godbidder kan være en yderst effektiv måde at støtte dens læring på. Når godbidden bruges rigtigt, bliver den et klart signal om, at hunden har gjort noget korrekt. Det gælder både under hvalpetræning og senere i livet, når nye øvelser skal indlæres. Godbidder skaber motivation og giver hunden lyst til at gentage den ønskede adfærd. Det er dog vigtigt at belønne på det rette tidspunkt – helst straks efter den ønskede handling – så hunden forbinder sin adfærd direkte med belønningen. På den måde opstår en stærk kobling mellem handling og positiv feedback.
Hverdagsadfærd der fortjener en godbid
Det er ikke kun under træningssessioner, at det giver mening at bruge godbidder. Mange ejere glemmer, at hverdagen er fuld af situationer, hvor belønning kan styrke gode vaner. Når hunden venter tålmodigt ved døren i stedet for at hoppe op, når den lægger sig roligt i kurven, eller når den går pænt i snor uden at trække, kan en lille godbid understøtte den ønskede opførsel. Ved at belønne hverdagsadfærd lærer hunden, at ro og samarbejde også giver pote. Dette skaber et mere harmonisk samspil mellem ejer og hund, fordi hunden oplever, at selv små, men vigtige handlinger bliver anerkendt.
Hvornår man skal være tilbageholdende
Selvom godbidder er et godt redskab, er det vigtigt ikke at overdrive. Hvis hunden konstant fodres med snacks, mister belønningen sin værdi, og der kan opstå problemer med vægten. Det er derfor en god idé at variere belønningerne. Ros, leg eller klap kan ofte fungere lige så godt som en godbid, og variationen gør, at hunden bevarer sin interesse. Man skal også være opmærksom på situationer, hvor godbidden kan forstyrre mere, end den hjælper – for eksempel hvis hunden bliver for fokuseret på maden og mister koncentrationen om selve øvelsen. En tommelfingerregel er at bruge godbidder som en målrettet støtte og ikke som en selvfølge. På den måde bliver de en motiverende ressource frem for en afhængighed.
